Så er vi alle vist endegyldigt tilbage fra sommerferie og Grottens sociale arrangementer begynder så småt op igen 😊
September byder både på vores sædvanlige klassikere og lidt andet sjov:
6/9: Hyggeaften - Alle er velkommen
7/9: "Eastern/Western Empires"-brætspil dag - Kun for medlemmer
14/9: PowerPoint Party - Kun for medlemmer
Hyggeaften
Første fredag i hver måned holder Grotten hyggeaften. Denne aften er døren åben for alle, også ikke-medlemmer, til komme ned forbi og hænge ud, få en snak, spille et brætspil sammen, el. lign. Vi anbefaler at du, som ikke-medlem, skriver til os og fortæller at du kommer forbi, så vi sikre der er en til at tage imod, vise rundt og besvare spørgsmål. Hyggeaften har intet fast start- eller sluttidspunkt, men forløber typisk fra kl. 18.
Der er typisk intet konkret planlagt til hyggeaften, aftenen er en åben invitation og opfordring til at socialisere. Det er en oplagt mulighed, for alle der søger ny kampagne eller nye spillere, eller for nye og potentielle medlemmer til at lære andre medlemmer at kende.
Brætspilsdag
Mange af vores medlemmer elsker også at spille brætspil. Derfor sker det også, en gang imellem, at de finder på at holde spildage for hinanden. Denne gang, er det brætspillet Eastern/Western Empires, der spilles.
Arrangementet er lukket og kun for medlemmer.
PowerPoint Party
Et PowerPoint party er en hyggelig aften, hvor alle, eller et par stykker, laver en kort PowerPoint præsentation omkring et emne. Det kan være et emne, som man er passioneret omkring, synes er spændende og som de andre deltagere måske ikke ved så meget om. Gerne noget, der er en niche-interesse eller uden for vores fælles interessefelt. Jo mere vanvittigt, jo bedre. Og så hygger vi os med hinandens selvskab og galskab 😂, drikkevarer (det er ekstra sjovt, hvis man er lidt småfuld, men det er ikke et krav 🤣) og snacks. Det er 100% okay at deltage, selv hvis man ikke ønsker at lave et oplæg, bare man er frisk på at have det sjovt.
Arrangementet er lukket og kun for medlemmer.
Comments